Sæsonstart i Ødis cykelklub

 

Sæsonstart i Ødis cykelklub.

Nu har vinteren varet længe nok, vi er trætte af frostvejr, sne og blæst, og venter kun på at få noget forår, så vi kan komme ud at cykle.
Mandag den 6. maj kl. 19,00 starter vi op på en ny sæson i cykelklubben, vi mødes ved det store træ på kirkepladsen i Ødis.
Kom og vær med til at nyde naturen i Ødis og omegn, hver mandag sommeren igennem.
Sidste år kom der atter nye til, så vi var veli gennemsnit 22 cykelmotionister pr. gang, og der er stadig plads til flere, alle er velkomne, det er gratis at deltage, og der er ingen officiel mødepligt, man dukker bare op de aftener man kan.
Tempoet er moderat, så alle kan følge med, vi skiftes til at planlægge turen, det kræver intet udstyr ud over en nypumpet cykel og noget godt humør, reflexvest og cykelhjelm er ikke påkrævet, men en rigtig god ide.
Første aften kører vi blot en lille tur, og slutter med kaffe hos undertegnede, denne aften planlægger vi også vores årlige cykeludflugt.
På gensyn i Ødis cykelklub
Minna Laursen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>